FYK søger bestyrelsesmedlemmer, særligt en kommunikationsansvarlig.

Jeg har besluttet mig at træde tilbage som den ansvarlige for kommunikationen i FYK. Om et år træder jeg helt ud af bestyrelsen og overlader tøjlerne til de unge. Det betyder at vi søger en ny kommunikationskyndig med hjerte for kriminologien i FYK. Jeg har haft fantastiske 12 år i FYK, 3 år som formand, 1 år som næstformand, men tiden hvor jeg har stået for kommunikationen har været mig mest kær og har givet mig et stort netværk.
Jeg har lavet plakater, stået for vores LinkedIn, Facebook og vores hjemmeside. Jeg har holdt de andre bestyrelsesmedlemmer i ørerne for at få datoer og tekster på plads til at få dem lagt ud i cyberspace. Og det er der en ny der skal stå for. (Minus hjemmesiden, den styrer jeg stadig).
18. maj er der generalforsamling med efterfølgende middag, og du skal skrive til formanden Anne Mette Lustrup hvis du ønsker at stille op enten til kommunikationsposten eller til bestyrelsen generelt. Du er også velkommen til at skrive til mig og høre mere.
Your partner in crime, Nanette.