Foreningen af Yngre Kriminologer inviterer til foredraget: Retsmedicin i Danmark – CSI versus virkeligheden

Retsmedicin er gennem de seneste år blevet mere synligt - ikke mindst gennem fremtrædende roller i krimiserier som CSI, Bones og NCIS. Fællestrækket er, at alle retsmedicinere leverer afgørende og utvetydige oplysninger, der bidrager til opklaringen af en sag.
Men hvordan forholder det sig med virkelighedens retsmedicin i Danmark? Hvad beskæftiger en retsmediciner sig med til daglig, hvad kan man konkludere ud fra de fund man gør og hvor galt kan det gå, hvis man "tager munden for fuld"?
Martin R. Christensen er læge på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet og vil præsentere organisationen af retsmedicin i Danmark og give et overblik over nogle af de aspekter arbejdet kan medføre i forbindelse med efterforskning.

Der vil efter foredraget være tid til spørgsmål og debat.
Arrangementet foregår torsdag d. 19. maj kl. 17.00 – 19.00.
I Anneks B, Studiestræde 6

Arrangementet er gratis for medlemmer af
Foreningen af Yngre Kriminologer (FYK),
og koster 30 kr. for ikke-medlemmer.
Der vil blive serveret lidt forfriskninger.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Vi ses!