Her er programmet for efteråret 2015. Vi glæder os til at se Jer, og vi glæder os til at blive klogere!

Forandring gennem åndedræt: Forsknings- og praksisoplæg om brugen af yoga, meditation og åndedrætsteknikker blandt kriminelle og misbrugere
Foredrag ved Nanna Ahlmark, Lone Maj Clausen og Jakob Lund
Tirsdag d. 22. september kl. 17-19.30

Erfaringer med exitindsats for rockere og bandemedlemmer
Oplæg ved medarbejdere fra exitenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen
Tirsdag d. 27. oktober kl. 17-19

Studietur til Statsfængslet i Vridsløselille (kun for medlemmer af FYK)
Turen kræver tilmelding – mere info følger på fyk.dk og i vores Facebookgruppe
Torsdag d. 29. oktober kl. 17-19

Unges narrativer om ADHD og kriminalitet
Foredrag ved ph.d. Nichlas Permin Berger
Tirsdag d. 24. november kl. 17-19

Transnationalt alfonseri og menneskehandelsbagmænd i Rumænien
Foredrag ved ph.d. Trine Mygind Korsby
Tirsdag d. 15. december kl. 17-19

Alle arrangementer foregår i kantinen 3. sal, Studiegården, Studiestræde 6

Tilmelding til foredrag er ikke nødvendig. Arrangementerne er åbne for alle.
Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer pris: 30 kr.
Få mere info på fyk.dk eller på facebook/groups/FYKgruppe

Generalforsamling 12 Juni. Bestyrelsesmedlemmer søges.

FYK indkalder hermed til generalforsamling 12. juni 2015.

Kantinen 3. sal
Det Juridiske Fakultet
Studiestræde 6.
1453 København K
kl. 17.30

I forbindelse med generalforsamlingen, er det her du kan melde dig til at være en aktiv del af FYK's arbejde for at fremme viden om kriminologiske emner i Danmark (og Skandinavien).

Bestyrelsesarbejdet foregår primært i vores Bestyrelsesgruppe på Facebook, men vi holder en gang imellem også korte bestyrelsesmøder i forbindelse med vores foredrag en gang om måneden, som du også skal være med til at afvikle minimum et par gange om året. Vi er en gruppe af både studerende og professionelle der er lidt nørdede omkring kriminologi. Vi har det sjovt sammen og nyder det sociale. Så kom og vær med hvis du også er interesseret i kriminologi og foreningsarbejde.

Vi går ud og spiser (delvist sponsoreret) lækker mad efter generalforsamlingen, og lærer hinanden at kende. Så skriv derfor venligst til formand@fyk.dk hvis du vil med, da vi skal bestille bord.

Tidligere arrangementer

Nu er "Tidligere arrangementer" opdateret på fyk's hjemmeside. Det er nu meget nemmere at få et overblik! Hvis du leder efter en ekspert, så er det værd at læse igennem!

Pensionistrabat i Foreningen af Yngre Kriminologer

Som noget nyt har vi besluttet at indføre pensionistrabat. Selvom det modsiger sig selv, så er FYK så populært et sted for kriminologisk udfoldelse at vi har fået henvendelser fra flere pensionister, som gerne vil lege med. Og selvfølgelig må de/I det!

Vi skal jo også tænke på vores egen fremtid, ingen af os bliver yngre. :-)

Prisen bliver den samme som for studerende altså 75 kr. om året. Du kan læse mere her på sitet om hvordan du melder dig ind!

Flemming Balvig kåret til Æresmedlem af FYK.

Da vi d. 23 oktober fejrede vores 15 års jubilæum med Flemming Balvig som foredragsholder, overraskede vi ham med et flot diplom, og en titel som Æresmedlem af FYK.
Tillykke til Flemming Balvig!

Det har det juridiske fakultet allerede opdaget: http://jura.ku.dk/Nyheder/2012/foreningen-yngre-kriminologer/